Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Rapporter

”Bær over med dig selv, hvis du vil hjælpe andre”

Rummeligheden over for brugeren er ofte større end rummeligheden over for en selv som hjælper, siger hovedtaleren på diakoni-stiftsdagen. Og det er et problem, for det udhuler budskabet.

Dorte Lunderskov er psykolog og teolog og arbejder med supervision af hjælpere i kirkens diakoni. Se mere på hendes hjemmeside diakonia.dk.

Af Malene Bjerre

”Vi er alle sammen en næste. Og hvis vi tager det alvorligt, at vi skal elske vores næste, så skal vi også elske os selv. Det vil sige møde os selv med samme rummelighed og overbærenhed, som vi møder andre med. Men for mange er det meget sværere at give sig selv det, som man øser og øser af til de andre.”

Dorte Lunderskov er hovedtaler på diakoni-stiftsdagen lørdag den 17. november i Vestervang Kirke i Helsingør. Hun er ikke bare psykolog med speciale i supervision af folk, der arbejder med at give omsorg til andre. Hun er også teolog og har skrevet speciale om, hvordan næstekærlighed og selvkærlighed hænger sammen. Og hun er bekymret over tendensen i kristne hjælpeorganisationer til, at hjælperne har svært ved at acceptere det, når de kommer til kort over for bestemte brugere.

Hun mener, der er et misforhold mellem de værdier, der styrer omsorgen for den anden, og så de værdier, der kommer til udtryk, når det handler om en selv.

”Jeg sidder jo med supervision i sammenhænge, hvor der er nogle problemer. En frivillig eller en professionel sidder i en situation, hvor noget er svært med en bruger, og det er det, vi sammen prøver at tage hånd om,” forklarer hun. ”Og her har jeg opdaget, at de værdier, omsorgsgiverne møder sig selv med, ofte er nogle helt andre end dem, de møder brugerne med. Mens de viser utrolig stor forståelse og rummelighed over brugerne, er de helt anderledes kritiske over for sig selv og stiller urimelige krav. Fx om at de skal være lige åbne og venlige over for alle brugere. Men det er der jo ingen, der kan.”

Det er et problem af flere grunde. Dels fordi det kan føre til udbrændthed, og en udbrændt hjælper kan jo ikke hjælpe nogen. Men især fordi budskabet om næstekærlighed på den måde bliver udhulet.

Alt kan alligevel ikke tilgives

”Hvis jeg sidder og siger: Alt kan tilgives, men samtidig viser i mine handlinger, at jeg ikke kan tilgive mig selv for at blive irriteret på Connie, hvilket jo ellers er helt menneskeligt, så siger jeg jo enten dermed, at alt alligevel ikke kan tilgives. Eller også at det ikke er de samme standarder, der gælder for mig og brugeren. Og hvad er det så for en empati, brugeren oplever i det møde?” spørger Dorte Lunderskov. ”Vi er nødt til at give os selv lov til at have det, som vi har det, i stedet for at forlange det uopnåelige. Derefter kan vi vælge en adfærd, der er i tråd med vores værdier. Men hvis vi ikke vil acceptere vores egne reaktioner, tager de over og styrer adfærden. Og det kan Connie godt mærke.”

Det argumenterer hun ikke bare psykologisk men også teologisk for. ”I Bibelen står der jo: Du skal elske din næste som dig selv. Men i mange af de kristne hjælpeorganisationer har man fået delt kærlighedsbuddet op og gjort første halvdel finere end anden halvdel, eller ligefrem fået en modsætning ud af dem. Det er forkert,” siger hun.

På diakoni-stiftsdagen lørdag den 17. november vil Dorte Lunderskov give nogle enkle greb til, hvordan hjælperen får inkluderet sig selv i næstekærligheden og dermed også skabt større ligeværdighed.

Se hele programmet for stiftsdagen her.